5.5. ncftp

Programmet ncftp er en ftp-lignende klient, som er nem at bruge til anonym FTP. Man skal ikke angive brugernavn og adgangskode. Prøv f.eks.:


[tyge@hven ~]$ ncftp sunsite.dk


ncftp kan en masse ting der gør det væsentligt nemmere at bruge end det basale ftp-program.

5.5.1. ncftpget

ncftpget er en videreudvikling af ncftp som er specielt velegnet til at hente mange filer fra en anden server, ved blot at angive hvad man vil hente på kommandolinjen. Skal du hente filer i /home/mig/public_html fra maskinen ftp.serv.dk, hvor du har en brugerkonto mig, kan det gøres med følgende kommando:


[tyge@hven ~]$ cd temp
[tyge@hven temp]$ ncftpget -R -u mig ftp.serv.dk . public_html

-R gør at alle filer i underkataloger også bliver hentet. -u mig angiver brugernavn og da man ikke bør angive adgangskode på kommandolinjen, bliver man spurgt om adgangskode. Punktum angiver det katalog du står i, hvilket giver et godt overblik over hvor filerne havner. ncftpget har mange flere muligheder der er velegnede til automatiserede formål.

5.5.2. ncftpput

ncftpput er beregnet til at lægge mange filer op på en server. Skal du lægge filer op fra /home/linus/public_html til ftp.serv.dk i kataloget /home/mig/html hvor du har en brugerkonto mig, kan det gøres med følgende kommando:


[tyge@hven ~]$ ncftpput -R -u mig ftp.serv.dk html public_html

Se også Afsnit 5.5.1.