9.2. Slægtsforskningsprogrammer

Når man skal vælge slægtsforskningsprogram, er en af de vigtigste faktorer nok at det har mulighed for import og eksport af GEDCOM-filer. GEDCOM er det filformat der er mest brugt til at sende filer mellem programmer. Det er jo bl.a. smart hvis man tidligere har brugt Windows, og man ikke skal til at skrive hele sin slægt ind forfra, bare fordi man skrifter til Linux.

Der findes en mailingliste om slægtsforskning og Linux. Mere information kan findes her: http://lists.rootsweb.com/index/other/Internet_Help/LINUX.html.

9.2.1. Gramps

Gramps står for "Genealogical Research and Analysis Management Programming System", og er et Open Source program. Programmets hjemmeside kan findes på http://gramps.sourceforge.net/, og der står stort set alt hvad man kan have brug for. Det kan hentes som RPM, så installationen skulle ikke volde større problemer. Der findes en manual til Gramps på engelsk: http://gramps.sourceforge.net/gramps-manual/. En dansk oversættelse er nu også kommet med. Alt det, kan man læse mere om på programmets hjemmeside.

Figur 9-4. Gramps

9.2.2. Ftree

Ftree er ikke Open Source, men det er gratis. Det kan det samme som de fleste andre, mindre slægtsforskningsprogrammer, og det er et lille og enkelt program. Til gengæld er der ikke nogen mulighed for f.eks. at sætte billeder ind af de personer man arbejder med. Man kan egentlig betragte det som en GEDCOM-formidler - det gemmer automatisk i GEDCOM-format, og har ikke sit eget filformat. Programmets hjemmeside kan findes her: http://www.vjet.demon.co.uk/ftree/.

Figur 9-5. Ftree

9.2.3. LifeLines

Hvis man kalder dette et slægtsforskningsprogram for nørder, ville det ikke være helt galt. Det kan køres rent tekstbaseret, hvilket selvfølgelig også kan være meget smart, hvis man skal køre det på en anden maskine over en langsom forbindelse. Det umiddelbare råd er: Vælg et andet program end dette, hvis du er helt "ny". Det vil du få mere ud af. Hvis du alligevel vil kaste dig ud i det kan programmets hjemmeside findes her: http://lifelines.sourceforge.net/.

Figur 9-6. Lifelines