21.3. Brugen af FreeBSD

Som bruger vil man, når man har X oppe og køre med sin normale Window Manager, ikke mærke meget forskel på Linux og FreeBSD. Som systemadministrator er der en del forskel.

FreeBSD bruger af gode grunde ikke sysvinit (FreeBSD er et BSD system i modsætning til SystemV UNIX). Sysvinit er de runlevel scripts der under Linux bliver kørt ved start, f.eks. /etc/rc5.d under runlevel 5 (standard grafisk login). Under FreeBSD finder man i stedet konfigurationen under /etc/rc.conf og, hvad softwarepakker angår, under /usr/local/etc. I det hele taget skal mange konfigurationsfiler findes andre steder end under Linux, f.eks. ligger XF86Config under /usr/X11R6/lib/X11, og /etc/cron.daily hedder under FreeBSD /etc/periodic/daily, osv. Locate er din ven, når du skal lære at finde rundt på systemet. Kør /etc/periodic/weekly/310.locate for at generere locate databasen.

FreeBSD er meget konservative med hvad de lægger ind i base-systemet. Der er ikke ret mange programmer med som udgangspunkt, det meste skal man selv vælge fra ports-collection. Som mail-server program bruger de sendmail. FreeBSD kommer med en indbygget ftp-server. Det er naturligvis muligt at installere alternativer fra ports-collection, f.eks. vsftp eller proftp.

Jeg har ikke opdaget så mange konfigurationsværktøjer i FreeBSD. Det er muligt at gen-aktivere post-install konfigurationsværktøjet der blev kørt efter installation. Der kan man lave user management, stille på time zone, netværksindstilligner, installere pakker fra ports-collection mv. Programmet startes med: /stand/sysinstall -> Configure. Som nævnt tidligere er der også et fint grafisk x-konfigurationsprogram, xf86cfg. Derudover retter man nok bare selv i sine konfigurationsfiler.

Figur 21-2. FreeBSD installationsprogrammet

21.3.1. Andre eksempler på forskelle på Linux og FreeBSD

FreeBSD benytter ikke ext2/ext3. Filsystemet på FreeBSD hedder UFS/FFS. I stedet for et journaling filesystem bruger FreeBSD 5 noget, de kalder snapshots til hurtigt at få systemet op igen efter uregelementeret nedlukning. Under boot tages et snapshot af filsystemet, som derefter får lov at starte normalt op. Så køres fsck på snapshottet, mens systemet kører. Dette findes ikke i FreeBSD 4.

FreeBSD bruger ikke /proc filsystemet som Linux gør. Direkte adgang til kernen opnår i stedet med sysctl kald.

På FreeBSD kan man kun få lov at køre "su" kommandoen, hvis man er medlem af gruppen "wheel".