10.2. Installation

Cd'en booter på helt normal vis med isolinux, og kort tid efter præsenteres man for en menu tgil installation, upgrade, og redningsoperationer. Man logger ind som root og skriver "installos" og installationen går igang.

De enkelte punkter i installationen er ganske simple. Disken skal identificeres, men der er ikke mulighed for at partitionere den. Som filsystem er der mulighed for at vælge mellem ReiserFS, Ext3 og XFS.

Swap partition angives, og installationen går igang med at kopiere filer fra CD'en.

Den største overraskelse under installationen er der skal kompileres en kerne. Meget smart egentlig - og knap så erfarne får da også råd om bare at acceptere default-indstillingerne, og lade være med at pille. Jeg vil mene at andre også skal holde pilfingrene væk :)

Efter kompilering af kernen er det tid til at finde på et godt root-password.

Herefter dukker en optimerings-fil op i vi-editoren. Jeg valgte min processor og default optimeringslevel.

Så er installationen færdig og man bliver bedt om at boote med ctrl-alt-delete.

Jeg havde problemer med kernen og kunne ikke boote efter instalationen. Morale: Lad være med at lave den perfekte kerne under installationen - den bliver ikke perfekt alligevel. Gem det til senere. Heldigvis er der en fin rescue-mode på CD'en så jeg kunne boote den vej og bygge en brugbar kerne.