Kapitel 16. Xandros

Xandros er en amerikansk-canadisk Linux-distribution som blev dannes i asken efter Corels stort anlagte Linux-satsning som kom galt fra start på trods af mange gode ideer.

Corel Linux blev i sin tid udviklet fra Debian. Udgangspunktet er således en gennemtestet og stabil Linux, men som imidlertid er lidt svær at installere. Med Corel Linux blev Debians installationsprogram helt omskrevet, og ind kom en enkel grafisk procedure for installationen. Xandros har fortsat i samme stil og gjort installationen meget strømlinet og grafisk.

16.1. Målgruppe

Xandros' målgruppe er skrivebordsbrugere. Sammenlignet med for eksempel Lindows (se Kapitel 6) lægger Xandros dog mere vægt på sikkerhed, og Xandros har (i version 1.0) godt styr på at den almindelige skrivebordsbruger gerne vil have nem systemadministration, god hardwaregenkendelse og grafisk adgang til at hente flere programmer (klik-og-installér).