3.4. Killer-feature

Der er ikke meget forskel på Debian og andre pakke-baserede Linux-distributioner, når man kigger på den daglige brug. Det afhænger af hvilke programmer man installerer. Men der hvor Debian virkelig er en stærk distribution, er dens apt pakkesystem. Her er det svært at ende i et afhængighedshelvede, da systemet holder pænt øje med hvad der er installeret på maskinen. Selvfølgelig kan man lave rod i den hvis man begynder at installerer programmer fra source. Men holder man sig til apt er man virkelig godt på vej!