21.2. Installation

FreeBSD kan installeres fra CD/DVD, eller fra netværk. CD'er kan købes på http://www.bsdmall.com/ , eller iso images kan downloades fra ftp://ftp.freebsd.org/pub/FreeBSD/releases/i386/ISO-IMAGES/. FreeBSD findes også til andre platforme end i386, f.eks. alpha og sparc64.

21.2.1. Hvilken version skal man vælge?

I øjeblikket hedder den stabile gren af FreeBSD 4.x - i skrivende stund er 4.9-RELEASE den nyeste. Skal man køre en produktionsserver og vil drage fordel af FreeBSD's store driftsstabilitet, er det denne version man bør vælge.

Skal man "bare" lege med desktop eller har man brug for nye features, der ikke er med i stable, kan man vælge "current", som pt. hedder 5.1. Her løber man en større risiko for at der er ting der ikke virker eller er ustabile. Skal man forsøge sig som FreeBSD udvikler kører man naturligvis den nyeste.

21.2.2. Installation via netværk

Det er ikke helt så trivielt at installere FreeBSD som f.eks. Red Hat eller Mandrake. Det er dog nemmere end Debian. Man kan klare sig med at læse instruktionerne på skærmen, men man skal kende sin hardware og være villig til måske at skulle forsøge 2-3 gange. Herunder en en kort beskrivelse af fremgangsmåden.

Download de to floppy images kern.flp og mfsroot.flp fra ftp://ftp.freebsd.org/pub/FreeBSD/releases/i386/4.9-RELEASE/floppies/ og læg dem på disketter (dd if=kern.flp of=/dev/fd0 på en Linux box). Der bootes fra kern.flp. Disketten med mfsroot.flp sættes i, når systemet spørger efter den.

Noget af det første man bliver bedt om, er at konfigurere kernen, dvs. vælge nogle ekstra drivere. I dag skulle dette sjældent være nødvendigt. Min test-PC virkede fint med standard-kernen.

FreeBSD bruger et andet partitioneringssystem end Linux. FreeBSD kan bruge hele disken med sit eget partitioneringssystem, eller den kan installere sine partitioner inde i en almindelig partition. For at undgå forvirring kaldes de "almindelige" partitioner for "slices" på FreeBSD. Se http://www.freebsd.org/doc/en_US.ISO8859-1/books/handbook/disks.html

Når man skal partitionere under installationen, skal man først vælge om man vil bruge hele disken eller kun en del af den. Så vælges bootloader, og derefter laves "FreeBSD partitioner" enten på hele disken eller inde i den partition (disk slice) man lavede før. Det nemmeste er at bede FreeBSD om automatisk at lave passende partitioner (følg instruktionerne på skærmen).

Efter partitionering og valg af bootloader skal man vælge installationstype - sjovt nok kan man ikke vælge server. Der er forskellige udgaver af Developer og User, samt All, Minimal og Custom.

Derefter vælges installationsmetode (f.eks. passive ftp), mirror mv. Der er to danske mirrors, et stykke nede i listen.

Efter installationen bliver man spurgt om hvilke server-funktioner maskinen skal have, hvilket sikkerhedsniveau man ønsker mv.

Selve installationen af FreeBSD basesystemet tager ikke særlig lang tid, da det ikke indeholder særlig meget. Næsten alle programmerne ligger i "ports collection", selv "bash".

Man kan installere "Linux Compat" modulet så FreeBSD kan køre binære Linux programmer.

21.2.3. Ports Collection

Når selve FreeBSD installationen er overstået bliver man spurgt hvilke pakker fra ports collection man vil have. Der er mange! Alle mine små yndlingsprogrammer er at finde. Mange spil. Husk at installere dit shell, f.eks. bash, og din yndlings-editor.

Er det første gang du installerer FreeBSD, så lad være med at bruge en time på at bladre igennem alle pakkerne og vælge de helt rigtige - sommetider fejler installationen før den når at installere dem, og så er det surt. Vælg hellere nogle få vigtige pakker, så går installationen også meget hurtigere. Pakker kan let installeres bagefter med pgk_add programmet, eller ved at starte sysinstall programmet igen (se Afsnit 21.3).

21.2.4. X-konfiguration

Efter installation af ports får man tilbud om at konfigurere X i et grafisk interface. Hvis installationen dør før dette punkt, kan man selv starte X-konfigurationsprogrammet når man har bootet sin nye FreeBSD installation. Xconfiguration foretages enten med programmet xf86config (tekstbaseret) eller med, xf86cfg som er grafisk. Hvis musen ikke virker i konsollen og under xf86cfg, så prøv at sætte linien moused_enable="YES" ind i filen /etc/rc.conf, og genstarte maskinen.

X startede standard med twm eller lign. Jeg fik den til at bruge WindowMaker med kommandoen wmaker.inst fra konsollen. Der er sikkert noget tilsvarende for KDE og GNOME.

21.2.5. Disk-problemer

Da min installation nåede til at partitionere disken gik den i kernel panic. Efter en reboot, med samme valg som første gang, gik det godt, så måske skulle den lige skrive partitionstabellen først.

Jeg har tidligere oplevet problemer med at installere FreeBSD på partitioner der starter over cylinder 1024. Er det første gang du prøver FreeBSD kan det anbefales at prøve på en maskine der ikke skal lave andet, så FreeBSD kan få starten af disken - evt. hele disken, så disse problemer undgås, og partitioneringen er nemmere.

Jeg har også oplevet problemer med en nyere ide controller. Hvis din FreeBSD installation bliver ved med at gå i kernel panic, så prøv en nyere version af FreeBSD eller led efter smarte kernel boot-options der kan løse problemet. Check dog først at det ikke bare er bootdisketten der er defekt.