Kapitel 11. Puppy Linux

Puppy Linux er en lille, men lækker Linux med grafisk brugergrænseflade, som man nemt kan have med sig på en CD eller et flash-kort, og bruge hvor man er. Man kan få Puppy til cd-rom (live-Puppy), til flash kort (flash-Puppy) samt en puppy til at installere på harddisken (hard-Puppy). Desuden har forfatteren Barry Kauler planer om en floppy-Puppy og en zippy-Puppy, men disse findes ikke endnu. Vi tester her live-cd'en.

Puppys hjemmeside er http://www.goosee.com/puppy/index.shtml. Puppy er stadig under aktiv udvikling.

11.1. Målgruppe

Puppy Linux' målgruppe er folk der for eksempel kommer fra Windows-verdenen, og nemt vil i gang med Linux.

Figur 11-1. Puppy Linux' logo