15.6. Samlet vurdering af SuSE

SuSE kan anbefales til brugere, der ønsker en sammenhængende distribution med senere mulighed for automatisk at få opdateret med seneste version af diverse sikkerhedsrettelser. SuSE er lige velegnet til skrivebordet som til serveren, idet den indeholder alt hvad hjertet kan begære af pakker. Køber man den, får man både et antal CD'er og en DVD med, som så kan ligge permanent klar på serveren.