16.2. Installation

Man har en enkelt cdrom, som startes op. Installationen er kun på engelsk med grafisk og godt skruet sammen. Vælger man "express install" så skal man afgive administrator password og computer navn. Herefter kan man lave en brugerkonto på maskinen. Værre er installationen ikke med Xandros. Med "express install" går selve installationen i gang hvor hele harddisken omdannes til Linux. Eksisterende Linux-rodpartitioner bevares. Brugeren får ikke flere spørgsmål, og hardwaren bliver automagisk detekteret.

Efter ca. 20-30 minutters installation på harddisken spørges efter om man vil lave en opstartsdiskette, og så genstartes maskinen. Det kan dårligt være nemmere.