Hvordan man hjælper med at forbedre
linuxbog-bøgerne
Det er altid en glæde at få hjælp til at forbedre Linux-bøgerne.
Bøgerne er i størrelsesordenen 1500 sider og derfor er der altid noget
som er forældet eller er skrevet dårligt.
Vi arbejder altid i to udgaver af bøgerne
- Udgivelser på http://www.linuxbog.dk, som
kan forventes at være i orden. Finder du et link eller en fil som ikke
findes, så vil vi meget gerne vide dette. Der kommer nye versioner her
ca. en gang per måned - måske hver anden måned :)
- Beta-versioner på http://cvs.linuxbog.dk, som
ikke kan forventes at være i orden. Der kommer nye udgaver her hver
morgen hvis en af forfatterne har bidraget med noget nyt.
Diskussionen af bog-indhold foregår på sslug-bog@sslug.dk. Se mere om tilmelding
på http://www.sslug.dk/tilmeld
Bøgerne er skrevet i et sprog som hedder DocBook, der er en
SGML-variant. Det minder en hel del om HTML, dvs. er tekstbaseret. Du kan
læse mere om DocBook på http://www.linuxbog.dk/dokumentation/bog/.
Vi har forslag til
hvad der skal laves.
Har du fundet noget som skal laves om, så er det følgende det bedste
du kan gøre:
- Find den SGML-fil, fejlen står i ved at søge efter linien fra bogen
på denne URL.
- Ret SGML-filen til så du synes det er godt. Det gør ikke så meget
om du kommer til at ødelægge SGML-syntaksen. Skal du have et nyt
billede ind så skriv bare INDSÆT BILLEDE XXX her eller lign.
- Send den rettede fil til linuxbog@sslug.dk som modtages af
redaktørerne på bøgerne.
Hvis du ikke kan finde SGML-filen så beskriv fejlen så godt som muligt
og send beskrivelsen til sslug-bog@sslug.dk.
Denne side vedligeholdes af Peter Toft (<pto@linuxbog.dk>)