4.2. Økonomi

Open Source løsninger er generelt gratis - der skal ikke betales nogen "royalty", hvilket er meget økonomisk attraktivt hvis man har mange maskiner.

Der er flere glimrende systemværktøjer til Linux til at overvåge netværk, f.eks. Big Brother (se Figur 4-1), der på en enkel måde præsenterer en webside der for hver maskine viser status for CPU-aktivitet, disk-forbrug, service-aktivitet. Er en server-service stoppet - f.eks. en web-server - da vil Big Brother web-serveren vise en gul eller rød baggrund og med et tilsvarende ikon vise hvor problemet er. Systemet kan endda sættes op til at alarmere systemadministratoren hvis der er problemer.

Figur 4-1. Big Brother overvåger maskiner på netværket

Hvis man skal implementere sikre netværksløsninger der det ofte ikke gratis, idet det er stærkt tilrådeligt at få enten konsulent-bistand eller hyre en kvalificeret person til det administrere sikkerheden på netværket. Det er aldrig nemt at lave et meget sikkert system - og man kan af vanvare komme til at lave en fatal sikkerhedsfejl. Dette er en helt generel betragtning, som holder uanset system.