Kapitel 2. IT-strategi

IT-strategi er en del af virksomhedernes ressourceplanlægning. Målet er at støtte virksomhedens idegrundlag med anvendelse af så få ressourcer som muligt.

De områder, som støtter virksomhedens grundlag bedst, skal have ressourcer, så de fungerer optimalt, mens andre områder, som ikke er kritiske for virksomhedens konkurrenceevne, må klare sig med, hvad der er tilovers.

IT-budgettet skal ses i dette perspektiv. Hvis det koster mere at sende en faktura, som er produceret af en stort computersystem, end det koster at skrive den med et lille computersystem, så vælger man det lille, forudsat at dette opfylder en række andre krav, såsom sikkerhed, betjeningsvenlighed mv.

Der er ofte en række skjulte faktorer i det regnestykke, som opstilles over anskaffelsesudgifterne til virksomsheds-IT. De vigtigste af disse er:

  1. Virksomhedens egen faglig kompetence (eller mangel på samme).

  2. Muligheden for at tilkalde faglig kompetent assistance.

  3. Muligheden for at skifte til nyere maskinel i tilfælde af problemer.

  4. Fremtidssikring - at maskinellet kan kommunikere med næste generation af programmel og maskineri, glidende overgang, samkøring, parallel drift.

  5. Prestige eller reklameværdi - det er nyttigt at fremstå som en virksomhed, der har styr på administrative hjælpemidler.

I det følgende vises nogle tendenser indenfor IT-strategi i almindelighed, der opstilles et system til vurdering af en strategi, og endelig gives forslag tilhvordan man kan opnå besparelser med Linux.

2.1. Kontorplatformens rolle i IT-strategien

IT-strategien i vore virksomheder styres i dag mere af et ønske om funktionalitet end af pris på udstyr og software, fordi prisniveauet har nået et lavt leje i forhold til den tidlige computerteknik. Computerhardware er blevet en forbrugsvare, som kan købes i åben konkurrence, og det forventes, at almindelig software kan køre på en almindelig computer, d.v.s. en Intel-kompatibel computer har stort udvalg af Intel-kompatibel software. Der findes stadig specialiserede firmaer med egenproduceret hardware og software, og mange store sites har 10 - 15 år gamle systemer kørende, fordi det er proprietære systemer som er besværlige eller umulige at flytte til nye platforme. Sådanne ad-hoc systemer kræver vedligeholdelse af kompetente fagfolk.

En god IT-strategi udstikker retningslinier, som er nyttige på lang sigt og som muliggør avanceret funktionalitet. Al strategi tager udgangspunkt i kontor-platformen, det er her, alle trådene samles, det er her, data fra logistik eller transaktioner samles, præsenteres, læses.

I dag er der ingen, som ville drømme om at bruge et primitivt kontorsystem. Det er så afgørende, at administrationen fungerer gnidningsløst. Har man brug for fx. et tekstbehandlingssystem, som skal være specielt egnet til håndtering af fx. brugsanvisninger til rengøringsmidler, forventes det at standard software kan sættes op med en skabelon til at håndtere den slags specialiserede dokumentationsopgaver.

Til kontorbrug er der sjældent tvivl om, hvilket system, en virksomhed skal anskaffe. Microsoft har en markedsandel på omkring 90% af skrivebordene. Man må se denne leverandørs næsten enerådende tilstedeværelse på markedet som resultatet af en afbalanceret strategi imod stabilitet, brugervenlighed og integration af forskellige typer software.

Der er nok en del, som stadig husker Word Perfect og nogen, der kender Adobe Pagemaker, Framemaker, WordStar, eller måske endda nroff og troff, men disse produkter spiller i dag ikke nogen væsentlig rolle på det egentlige marked, nemlig gennemsnitsskrivebordet i millioner af virksomheder og hjem.

Kampen om computeren på skrivebordet har været kampen om at kunne levere det mest stabile tekstbehandlingsprogram. Heri indgår der i øvrigt en forbløffende lang række faktorer, det er ikke kun programstop eller computer genstart, som har voldt brugerne ærgrelser, også styring af tegnsæt, printer, udnyttelse af ny skærmteknik, bedre læselighed på en skærm m.v. har spillet en stor rolle. Og endelig har den ene leverandørs markedsdominans betydet, at udveksling af dokumenter har været stort set problemfri.

Kravene til en kontorplatform vokser med den stigende erkendelse af, at softwareteknik forholdsvis nemt kan hente og kombinere oplysninger, og at tidligere tiders problemer oftest skyldtes leverandørers manglende vilje til at levere kompatibilitet. Data fra virksomhedens produktionsregnskab forventes at kunne indgå i en rapport uden større brug af teknisk kunnen.

Kompatibilitet har i mange år (15 - 25) været en konkurrenceparameter for databaser, men for dokumenthåndtering har brugerne stillet sig tilfredse med leverandørernes produkter, først og fremmest fordi den største spiller på markedet, Microsoft, igennem små 10 år har arbejdet målrettet på at integrere tekstbehandling, adressedatabase, regneark og tegneprogrammer på en sådan måde, at hæderlige tryksager kunne fremstilles uden dyr uddannelse af en medarbejder. Derved har Microsoft dækket behovene. Det var kun fagfolk, som kunne se, at kvaliteten var kritisabel - man havde jo aldrig haft noget bedre. Format og fremtidssikring af elektroniske dokumenter var heller ikke til diskussion endnu, selv om fx. Department of Defense (DoD, Det amerikanske Forsvarsministerium) arbejdede med specifikation af og krav til dokumentformater.

De professionelle værktøjer, framemaker, TeX og troff, Agfa Phototypesetter m.v., var så kostbare og besværlige, at de ikke kom på tale undtagen til fremstilling af meget store oplag; og det har de professionelle i den grafiske branche formentlig været glade for.