1.2. Forled ikke nogen til at køre Linux, men vejled enhver, der absolut vil

Linux er et frit, åbent og gratis styresystem. Et styresystem er et program, der styrer computeren. Du kender måske allerede DOS, MacOS, OS/2 og Microsoft Windows 95/98/NT/2000/Me/XP. Styresystemet Linux er meget mere stabilt end Windows. Det går simpelthen ikke ned hele tiden, og det kan mange flere ting, hvis du forstår at udnytte det. Men Linux er ikke "et bedre Windows". Linux er et Unix-lignende styresystem og derfor på mange områder meget forskelligt fra Windows. Dette må du gøre dig klart, før du hopper med på vognen og skifter til Linux, dvs. kender du ikke til Unix, kommer du til at lære en masse nyt!

I dette afsnit vil vi forsøge at være mere objektive mht. Linux, for selvom Linux er spændende for os Linux-brugere, er det måske ikke interessant for dig. Vort udgangspunkt er at fortælle, på hvilke områder Linux er interessant, og samtidigt at gøre opmærksom på, at Linux måske ikke passer til dig.

1.2.1. Prisen for frihed er kompleksitet

Når du bruger Linux, kan du i høj grad skræddersy dit system efter dine egne ønsker og behov. Du kan f.eks. få mange forskellige grafiske brugergrænseflader af høj kvalitet, mange forskellige gratis programmer, du lovligt kan kopiere, og du kan vælge imellem forskellige udgaver af Linux med forskellige hjælpeværktøjer inkluderet. Det er det vi kalder "friheden til at vælge".

Du kan bruge Linux til alt muligt, lige fra server i en multinational virksomhed til pc'en hjemme på skrivebordet. Men fleksibilitet og valgfrihed har en pris.

Hvis du vil have den flotteste grafiske brugergrænseflade og de nemme konfigurationsværktøjer, er du nødt til at sætte dig ind i, hvilke der findes, og måske prøve nogle forskellige for at finde ud af, hvad du synes bedst om. Dvs. du må selv installere dem, eksperimentere med mulighederne og evt. afinstallere dem igen.

Øget kompleksitet er prisen for den mangfoldighed, Linux besidder. Den store fordel er, at du har valgmulighederne. Du kan få en Linux-distribution hvor alt er besluttet for dig så installationen er nem, eller du kan selv samle eksakt de programmer sammen du vil køre ud over Linux-kernen. Du kan sætte alt op selv, men oftest behøver du ikke at sætte dig ind i alt og normalt vil Linux-distributioner, programmer og brugergrænseflader have standardindstillinger, som kan bruges som et godt udgangspunkt.

Installation af Linux kan være sværere end Windows - men det er reelt kun fordi flere af de ting, du spørges om, er uvante. Har du installeret Linux, er driften derimod nemmere. Du kan (bortset fra sikkerhedsopdateringer) køre med det samme system i flere år.

Nu skal det heller ikke lyde, som om du skal prøve alt selv. Start med, hvad du har installeret, og så kan du senere ændre det, hvis du har lyst. Nærværende bog indeholder endvidere mange forslag til, hvordan du kan sætte din Linux-maskine op.

1.2.2. Programmer til Linux

Det er vigtigt at forstå, at du ikke kan køre de samme programmer under Linux som under Windows. Der findes heldigvis et hav af programmer til Linux, men en stor del af dem er rettet imod de mere teknisk orienterede brugere. En del af de programmer, vi kender fra Windows, er dog på vej i Linux-versioner, og enkelte findes allerede. Mange af de programmer, der findes til Linux, er gratis til privat brug. En stor del er endog - som Linux selv - helt gratis og åbne, også til kommerciel brug.

Du bør tænke over, hvad du primært vil bruge din computer til, før du bestemmer dig for at skifte til Linux. Findes dine favoritprogrammer ikke til Linux, eller kan du ikke finde erstatninger, som du er tilfreds med, så lad være med at skifte til Linux.

I det følgende tager vi nogle specifikke programtyper frem.

1.2.2.1. Kontorpakker

Der findes forskellige kontorpakker (office-pakker) til Linux. Vi kan her nævne et par udbredte kontorprogrammer til Linux. ApplixWare og WordPerfect Office Suite kan købes, mens de andre kan hentes gratis fra internettet:

  • WordPerfect Office Suite 2000: Et omfangsrigt produkt som kan sammenlignes direkte med Microsoft Office. Er dog lidt tungt til Linux i forhold til Windows-versionen. WordPerfect 8.0 kan dog hentes gratis på internettet.

  • ApplixWare: Velfungerende kontorpakke, som dog ikke har alle Microsoft Office 97's funktioner. ApplixWare er til gengæld meget mere stabil.

  • StarOffice: God kontorpakke, som kræver en del hukommelse for at køre godt. Minder om Microsoft Office 97 og kan både læse og skrive Microsoft Office 97-formater.

  • KOffice: KDE-projektets frie kontorpakke. Den er ikke færdig endnu, men er nu ved at være anvendelig.

  • Gnome Office: Gnome-projektet arbejder målrettet med en række kontorprogrammer, f.eks. regnearket Gnumeric, tekstbehandlingsprogrammet AbiWord og grafikprogrammet GIMP.

  • OpenOffice: Fri kontorpakke baseret på StarOffice. Desværre har det ikke været muligt for Sun at frigive hele kildeteksten til StarOffice, så OpenOffice kan endnu ikke kaldes et fuldt fungerende kontorprogram.

Hvis din hverdag er centreret omkring Microsoft Office-dokumenter alene, bør du nok vente med at skifte til Linux. For selvom alle kontorprogrammerne vil læse Microsoft Office-dokumenter, kan det være svært at være 100% kompatibel med Microsofts produkter, da Microsoft ikke følger åbne standarder og i udstrakt grad benytter lukkede filformater.

Der er dog initiativer i gang til en fælles åben dokumentstandard baseret på XML, så det bliver muligt at udveksle dokumenter uden at skulle tænke på modtagerens valg af kontorpakke.

Hvis du ikke har behov for at udveksle tekstbehandlingsdokumenter og lignende med Windows-brugere, f.eks. hvis du kun skal skrive breve og lignende hjemme, er der ikke nogle problemer. Men hvis du kommer ud for filer i et lukket format, for eksempel MS Word-filer, er der mulighed for at der opstår problemer. Og selv da skulle det være muligt at overkomme de fleste problemer ved at I bliver enige om at udveksle filer i et format som RTF, der kan læses og skrives af praktisk taget alle tekstbehandlingsprogrammer.

1.2.2.2. E-post og internettet

Internettet og e-post er intet problem med Linux. Du kan bruge din Linux-maskine lige så nemt som Windows, hvis du skal surfe på internettet og læse elektronisk post. Du kan sikkert få glæde af Netscape til dette. Mht. at læse elektronisk post er der mange programmer til Linux af høj kvalitet og helt sikkert også et, som passer til din smag for grafik og opsætningsmuligheder.

Hvis du skal lave avancerede websider, er Linux perfekt for dig. Ikke alene har du en lang række gratis værktøjer til rådighed, men du kan prøve det hele af hjemmefra, da Linux kommer med en komplet webserver.

1.2.2.3. Spil

Et område, hvor Linux står lidt svagt, er spil. De nyeste spil kommer enten ikke til Linux eller kommer med ret stor forsinkelse. Flere af de spil, som så kører under Linux er dem, som køres via en Windows-emulator. Der er flere detaljer, f.eks. på http://www.linuxgames.com/. Den svage udbredelse af spil til Linux skyldes, at Linux i højere grad har været gearet til netværk og som udviklingsplatform og ikke tidligere har appelleret så meget til den brede befolkning.

Et andet problem har nok været, at Linux-distributioner kom med forskellige standardbiblioteker, og den stadige udvikling gjorde, at man ikke kunne være sikker på, hvad Linux var dagen efter. Dette er heldigvis blevet meget bedre nu, hvor Linux er stabil og yder godt. Samtidig rykker en officiel Linux-standard nærmere (Linux Standard Base - se http://www.linuxbase.org).

Spil til Linux er ved at komme. Det kommer naturligvis først i stort antal, når og hvis Linux bliver en meget stor succes med bred accept. Dvs. når de firmaer, der laver spillene, kan se, at der er penge at hente, fordi mange vil købe spillene til Linux.

Der er dog undtagelser. Firmaet ID Soft, som udviklede Wolfenstein, DOOM, Quake og andre spil, har haft stor glæde af Linux; faktisk har de udviklet flere af spillene under Linux og så bagefter flyttet koden til Windows. Derfor findes mange af ID Soft spillene til Linux, og de kører rigtig godt. Loki Software er nu også begyndt at oversætte spil til Linux, bl.a. Civilization-serien, så meget ser nok anderledes ud om et år. Der findes også masser af mindre spil svarende til, hvad der kendes fra Windows, såsom Tetris, Pacman, Minestryger og forskellige kabaler.

Er du meget til spil, bør du nok mindst have Windows installeret på samme maskine som Linux.

1.2.2.4. Grafisk brugergrænseflade

Der er en del forskellige grafiske brugergrænseflader til Linux, som alle tilbyder spændende muligheder. Det er ikke sådan, at du behøver at bruge dem, men du har muligheden for at vælge netop den, som du synes tilbyder det du søger. Vi vil nævne et par relevante systemer.

  • KDE er et meget succesrigt projekt, som har meget stor fart på. KDE tilbyder alle de små ting, du er vant til fra Windows: Ikoner, træk-og-slip-funktioner, grafisk filhåndtering mv., samt masser af praktiske småprogrammer, som f.eks. notitssedler, cd-afspiller, små spil og meget mere. Hvordan KDE ser ud, er meget op til dig selv, da der er masser af opsætningsmuligheder. Det er dog ikke alle programmer, der er lavet til at udnytte KDE's muligheder optimalt. Find KDE på http://www.kde.org.

  • Gnome er fremtidens frie skrivebordssystem, baseret på netværksobjekter. Gnome er et skrivebordsmiljø, der tilbyder applikationerne nogle muligheder for at køre på en integreret måde, ligesom de gør i Windows. Gnome er stadig kun under udvikling, men Gnome-holdet er ved at være klar med færdige produktionssystemer nu. Tempoet er meget højt, og allerede nu er så store dele færdige, at den eksperimenterende bruger kan få meget sjov ud af at lege med systemet. Du kan læse meget mere om Gnome på http://news.gnome.org.

  • Enlightenment er en såkaldt vindueshåndtering. Den har ikke alt det i sig, som KDE har, men er mere beregnet til at styre, hvordan grafikken ser ud. Enlightenment kan køre oven på Gnome og udnytte dennes faciliteter. Den kan også køre alene. Enlightenment er et meget futuristisk projekt med elementer som er helt unikke. Grafikken er meget speciel, men spændende. Startes et tekstterminal-vindue, kommer vinduet flyvende fra siden, og hér har du bitmap-grafik til at danne baggrund for teksten i vinduerne. Baggrundsbilleder er standard. De er dog ikke statiske, men kan være dynamiske effekter såsom flammer, der bevæges, ringe i vand, som udbredes med tiden etc. Enlightenment er godt på vej frem, men mangler stadig mange ting. Beta-versioner kan hentes fra http://www.enlightenment.org



Der findes masser af andre vindueshåndterere, f.eks. Afterstep og WindowMaker, samt Fvwm 95 - læs mere om dem rundt om på internettet.

1.2.2.5. Programmering

Her går vi måske lidt væk fra den almindelige bruger, men der er dog mange, der programmerer lidt på deres hjemmecomputer. Til denne gruppe findes der masser af gode programmeringsværktøjer til Linux, og der findes oversættere og fortolkere til næsten ethvert programmeringssprog: C, C++, Fortran, Perl, Python, Java, Tcl/Tk, Ada og Pascal.

Visuelle værktøjer som Visual Basic og Visual C++ findes ikke til Linux, men der er et par gode grafiske debuggere, og integrerede udviklingsmiljøer er på vej til Linux. Netop nu er KDevelop og Code Warrior kommet til Linux i de første udgaver. Delphi er ligeledes på vej under navnet Kylix.

1.2.2.6. Netværk

Linux kan fungere som server i hjemmenetværket, hvis du har sådan et. Den kan sagtens være navne-, DHCP-, fil-, print- og webserver, og endda klare alle opgaverne på samme tid. Linux kan også være en meget kraftig filserver for Windows- og Mac-maskiner. Hvis Linux-maskinen er sat rigtigt op og administreres fornuftigt, er Linux langt mere sikker på et netværk end Windows. For den erfarne Unix-administrator er det nemt at få overvågning og brandmur (eng. firewall) sat op, så der lukkes af for de kendte sikkerhedshuller. Virus er heller ikke et reelt problem, da man som almindelig bruger ikke har skriveadgang til systemfilerne.

1.2.2.7. Teknisk dokumentation

Der findes fremragende Linux-programmer til teknisk dokumentation. Tekstformateringsprogrammet LaTeX er meget anvendt på universiteter, idet specielt formler kommer til at se langt mere professionelle ud, end hvad du kan lave med f.eks. Microsoft Word. Skal du skrive f.eks. 100 eller 200 sider, er LaTeX et sikkert, professionelt og stabilt valg - langt bedre end f.eks. Word. Hvis du er villig til at sætte dig ind i noget sværere, kan du til gengæld også opnå virkeligt flotte resultater. Tilsvarende er SGML og DocBook gode valg til store dokumenter. Denne bog er netop skrevet i DocBook.

1.2.3. Linux har en stejl indlæringskurve

Linux er et styresystem, der er opbygget helt som andre Unix-systemer - såsom AIX, HP-UX, Solaris og Irix. Det er udviklet af programudviklere primært til programudviklere.

På Windows kommer du hurtigt i gang, men du kommer aldrig videre end "i gang". Eller, hvis du vil videre end i gang, går indlæringskurven nærmest lodret, for så skal du til at lære, hvordan Windows fejler og præcist hvordan og under hvilke forhold, hvilket varierer fra maskine til maskine. Fordi Linux er så konsistent, som det er, kan du bruge din viden om Linux på stort set alle Linux-maskiner - hver gang. På grund af Windows' inkonsistens bliver det utroligt svært at blive "rigtigt god" til Windows. Linux er både utroligt komplekst, men også utroligt logisk indrettet, fordi hver lille "ting" udfører sin egen lille velafgrænsede opgave. Og ikke nok med det; har du lært noget af logikken bag Linux, kan den let overføres til de andre Unix'er.

Linux er designet helt anderledes end f.eks. Windows. En Windows-bruger kan genbruge en del af sin DOS/Windows-erfaring på Linux - men bestemt ikke alt. Linux er beregnet til at flere personer kan bruge computeren på en gang, evt. over et netværk. Derfor skal du logge ind på systemet med et brugernavn og en adgangskode (eng. password). Nogle synes, at det er lidt besværligt, når computeren bare skal bruges af en person derhjemme. Men Linux er indrettet med sikkerhed i højsædet, og det giver nogle fordele. Du kan ikke komme til at ødelægge systemfiler, når du er logget ind med dit almindelige brugernavn. Hvis du kommer til at køre et program med virus i, kan dette heller ikke ødelægge systemfilerne, hvis du kører det som almindelig bruger. Kun hvis du er logget ind som systemadministrator (som har brugernavnet "root"), kan du få adgang til at ødelægge eller ændre systemets centrale dele.

Desuden kan det være smart, hvis du har en familie, at de forskellige familiemedlemmer har hvert deres brugernavn. På den måde kan hver person have sin foretrukne grafiske brugergrænseflade og opsætning, og det er let at holde styr på de forskellige familiemedlemmers filer. Linux gør det muligt, at ethvert medlem af familien har et "privatliv" på computeren, dvs. lillebror kan ikke læse storesøsters kærestebreve (hvilket storesøster typisk vil være glad for).

Mange ting er ganske anderledes bygget op i Linux, end i Windows, og du skal regne med, at du ikke kan alt med Linux samme dag, du har installeret det. Du kommer til at skulle læse om Linux og spørge andre om hjælp - der er til gengæld mange, som gerne vil hjælpe. Som regel er der masser af hjælp at hente via internettet, enten via nyhedsgrupper (eng. Newsgroups) eller hos en af de mange Linux-brugergrupper (Linux User Groups - LUG'er) - se http://www.lug.dk. Du kan også lede efter bøger på bibliotek og i boghandel om Unix og Linux.

1.2.4. Linux kan alt

Unix og Linux er i virkeligheden baseret på, at du skriver kommandoer til computeren, ligesom man gjorde i DOS. Du kan gøre "alt" med systemet fra en kommandolinje i Linux; det er meget mere avanceret end DOS. Der er så mange smarte kommandoer i Linux-systemet, som kan sammensættes og hurtigt løse problemer, som ellers kunne tage tid. Det er bla. her Linux er overlegen i forhold til Windows. Windows er i langt højere grad baseret på, at du må finde dig i, at du kan nogle bestemte ting på en bestemt måde, og der er andre ting, du bare ikke kan. Linux er måske sværere, men til gengæld kan man "alt".

Har du ikke lyst til at lære tekstbaserede kommandoer overhovedet, er Linux måske lige på kanten til ikke at være interessant for dig.

Du kan dog komme langt med grafiske værktøjer i Linux, og den daglige brug kan sagtens foregå uden at taste kryptiske kommandoer ind - også installation og afinstallation af nye programmer kan køre grafisk. Men skal du selv installere specielle programmer og konfigurere systemet, kommer du ikke uden om kommandolinjen.

1.2.5. Linux er ikke enten-eller

Findes dine favoritprogrammer endnu ikke til Linux, og vil du alligevel gerne i gang med at prøve Linux, findes der råd. Det er muligt at køre både Linux og Windows på den samme computer.

1.2.5.1. Dual boot

Der er flere muligheder. Den mest udbredte er at køre dem hver for sig. Dvs. at du ved opstart af pc'en vælger, om du vil starte Linux eller Windows. Dette kaldes duét-opstart (eng. Dual Boot). Starter du Windows, kan du kun køre Windows-programmer og læse dine Windows-data. Starter du Linux, kan du kun køre Linux-programmer, men du kan læse og skrive både på Windows' del af harddisken og på Linux' egen del af harddisken.

1.2.5.2. Virtual machine

Den anden mulighed er at starte Linux og derefter starte Windows i et vindue under Linux, hvor det kører på en såkaldt virtuel maskine, dvs. hele processoren og kobling til maskinen emuleres. Dette kan gøres med programmet VMware, som kan findes på http://www.vmware.com VMware koster $299 (dog billigere for bl.a. studerende).

Så kan du køre dine Windows-programmer samtidig med, at du kører dine Linux-programmer - og principielt kan alle programmer køre. VMware kræver naturligvis at Windows er installeret på pc'en, og prisen er, at din maskine skal være ret kraftig - både CPU (gerne mere end 266 MHz Pentium II) og RAM (gerne 128 Mb).

1.2.5.3. Windows-emulering

En tredje mulighed for at køre Windows-programmer under Linux er at bruge en Windows-emulator under Linux. Der findes f.eks. en, der hedder WINE, som kan findes på http://www.winehq.com. Det er ikke alle Windows-programmer, der kan køre under WINE.

Hvis du kun har brug for at køre DOS-programmer, så er en fjerde mulighed at køre disse fra en DOS-emulator under Linux, som har navnet dosemu. Denne omtales nærmere i "Linux - Friheden til at vælge programmer".