Kapitel 3. Åben kildetekst -Open source

Linux er ikke, som meget andet software, ejet af et firma, men i stedet beskyttet under GNU General Public License (GPL). GPL betyder, at softwaren må kopieres, så længe man ikke hindrer dens frie bevægelighed. Man skal altid stille kildeteksten (eng. source code) til rådighed for alle, der måtte ønske det. Mange andre Unix-programmer er også under GPL eller lignende licenser.

Siden 1998 er GPL blevet suppleret af begrebet Open Source, som er blevet introduceret for at gøre det klart, at det handler om åben adgang til kildeteksten. Open Source er i høj grad den betegnelse, som du vil høre mange gange som fællesnævner for programmer, der er udgivet under en licens, som gør det muligt at kopiere, modificere og videregive kildeteksten til programmet. Der er flere licenser, der falder ind under Open Source-definitionen på en fri licens. GPL er ét sådant eksempel.

Open Source blev introduceret af Eric S. Raymond (ESR) i hans nu historiske essay The Cathedral and the Bazaar (kan købes som bog - eller hentes - URL findes nedenfor), som gjorde rede for hvorfor software-udvikling kan ske mere effektivt, når man laver hyppige udgivelser af kildeteksten på internettet. At introducere Open Source (se http://www.opensource.org) betød en markant større interesse for den fri software i medierne. Det ledte også senere til et opgør mellem Open Source i forhold til Free Software.

Figur 3-1. Eric S. Raymond

I modsætning til mange firmaers udvikling af software udvikles Linux-programmer af mange mennesker, der rundt om i verden deler interesser og laver frie programmer (eng. Open Source Software) til glæde for os alle. Det er ikke usædvanligt at man i en udviklingsgruppe aldrig har set hinanden. De, der deltager i udviklingen af et frit program, modtager sjældent penge for deres indsats, men får til gengæld opmærksomhed og beundring fra os brugere bagefter. De viser samtidig en potentiel arbejdsgiver, hvor dygtige de er. På grund af det enorme omfang, som Internettet har opnået, eksisterer der nu et hav af udviklingsprojekter, som låner kode af hinanden og leverer frie programmer af høj kvalitet - ofte med en meget kort udviklingstid.

Linux-programmer er oftest udgivet under frie licenser, og dermed har alle gratis adgang til program og kildetekst. Det betyder dog ikke, at alle programmer til Linux nødvendigvis skal være frie og gratis. Det står frit for enhver at fremstille kommercielle programmer og sælge disse til Linux-brugere. Nogle aktuelle eksempler er matematikprogrammerne Matlab og Mathematica og kontorpakkerne ApplixWare og WordPerfect. Oracle og Informix er to meget store firmaer inden for databaseområdet, og begge har Linux-udgaver af deres programmer. Intel har ligeledes meddelt, at de støtter Linux. Det skal også nævnes, at det meget kendte program Netscape Navigator startede som kommercielt program, men bliver i dag videreudviklet som et frit program.

IBM har meddelt at samtlige deres produkter vil komme til Linux, da det er det eneste styresystem, som kommer til at køre på alle deres (meget forskellige) maskintyper.

Linux-verdenen er kendetegnet ved en åbenhed og tolerance, hvor grænser og kulturskel ikke er væsentlige. Det er normalt nemt at finde ud af, hvem der har skrevet et program, og du kan kontakte vedkommende direkte per e-post. Med lidt interesse og engagement kan du hurtigt komme i dialog med programmøren og være med til at skabe Linux-programmernes fremtid. Internettet er blevet en global arbejdsplads (og legeplads) med kommunikation som det bærende element.

Du kan læse mere om "Open Source"-begrebet på følgende steder:

Lad os til slut her kort se på hvad GPL (http://www.fsf.org/copyleft/gpl.html) indeholder. Skåret meget ned, så giver det brugeren følgende rettigheder:

Hvis man sammenligner dette med den type licenser, der ofte er på almindelig kommerciel software, så er GPL meget åben og det er brugeren, som står stærkt med GPL i hånden.

Der findes i øvrigt mange licens-typer, som man kan læse mere om på http://www.fsf.org/philosophy/license-list.html. Det skal dog nævnes at dette link er hvad FSF mener om de enkelte licenser (det er primært skrevet af Richard Stallman).