15.3. Indlæsning fra tastatur

For et tekstbaseret (ikke-grafisk) program skal uddata som bekendt skrives til System.out.

Det modsvarende objekt til at læse fra tastaturet, System.in, er en byte-baseret (binær) datastrøm. Det er nemmest at pakke den ind i en InputStreamReader, der konverterer til tegnbaseret (tekst)indlæsning


  InputStreamReader tegnlæser = new InputStreamReader(System.in);

... og derpå gøre den linjeorienteret ved at pakke den yderligere ind i et BufferedReader-objekt:


  BufferedReader ind = new BufferedReader( tegnlæser );

Derefter kan man læse inddata fra tastaturet linje for linje, ligesom vi gør med filer:


  String linje = ind.readline();