Dette kapitel handler om hård formatering af afsnit, f.eks. linjeafstand, indrykning osv. Blød formatering med afsnitstypografier gennemgås i Kapitel 9kapitel 8.
Afsnitsformateringen bestemmer, hvordan teksten ombrydes til linjer. Dvs. hvordan linjerne deles og hvordan de placeres i forhold til hinanden.
Figuren viser de vigtigste størrelser: Indrykning til venstre og højre (i forhold til sidemargen/spaltemargen), afstand foroven og forneden (i forhold til forrige/næste afsnit), indrykning af første linje i afsnittet.
Derudover kan afsnittet formateres med en bestemt justering og en bestemt linjeafstand.
Justeringen bestemmer hvad der skal ske med de ekstra mellemrum, som programmet er nødt til at sætte ind for at få linjerne til at passe med bredden af afsnittet. Afsnittet kan være venstrestillet , højrestillet , centreret eller med lige margener.
I det sidste tilfælde fordeles mellemrummene jævnt mellem ordene. Hvis du aktiverer orddeling kan du mindske behovet for ekstra mellemrum, det er især vigtigt hvis du bruger lige margener. Se Afsnit 19.4kapitel 18, Afsnit 19.4afsnit 18.4. om orddeling.
Linjeafstanden er afstanden mellem de basislinjer, som tegnene placeres på; se figuren i forrige Kapitel 7kapitel.
Med enkelt linjeafstand sættes linjeafstanden lig størrelsen af tegnene (f.eks. 10 punkter ved 10 punkts skrift). Det er altså den mindst mulige linjeafstand, hvis tegnene ikke skal overlappe. Navnet er et levn fra skrivemaskinens tid; faktisk giver det ikke helt mening da en linjes højde jo ikke er fast.
Med halvanden eller dobbelt linjeafstand sættes linjeafstanden til 1,5 eller 2 gange så meget. (På figuren er afsnittet med halvanden linjeafstand).