| Linux - Friheden til at vælge OpenOffice.org: Version 1.0 - 25/01-2004 | ||
|---|---|---|
| forrige | Kapitel 2. Generelt om tekstbehandling | næste |
For at kunne bruge tekstbehandling effektivt skal du forstå de begreber, der indgår. Her er nogle af de vigtigste.
På en skrivemaskine skriver du én linje ad gangen og skifter derefter linje. Det gør du ikke i et tekstbehandlingsprogram! I tekstbehandling skriver du ikke linjer, men afsnit.
Der foregår nu en arbejdsdeling mellem brugeren og programmet:
Brugeren skriver et antal afsnit (redigering) og giver instruktioner til programmet om, hvordan teksten skal vises på skærmen/printeren (formatering).
Programmet inddeler afsnittene i linjer og placerer linjerne på en eller flere sider. Det er altså (normalt) programmet og ikke brugeren der bestemmer hvor der skal skiftes linje og side.
På grund af WYSIWIG princippet sker dette hver gang brugeren laver den mindste ændring.
Programmet laver altså det typografiske arbejde, men ud fra brugerens instruktioner:
De formaterings instruktioner du kan give, inddeles i tre grupper:
Formatering af tegn , f.eks. denne tekst skal være med fed skrift. Se Kapitel 7
Formatering af afsnit , f.eks. dette afsnit skal centreres. Se Kapitel 8.
Formatering af siden , f.eks. denne side skal have en venstremargen på 2cm. Se Kapitel 11.
Man skelner desuden mellem hård formatering og blød formatering.
Hård formatering handler om, at du formaterer et bestemt stykke tekst/afsnit. Hvis du nu f.eks. har 10 overskrifter i din tekst, så skal du formatere alle disse 10 overskrifter hver for sig.
Alternativet er at bruge blød formatering, hvor du én gang for alle angiver hvordan f.eks. en overskrift skal se ud i stedet for at skulle gøre det samme arbejde 10 gange.
Redskabet til at lave blød formatering kaldes typografier. Se Kapitel 9.
Felter bruges til at indsætte specielle tekster som for eksempel sidetal, datoen, krydsreferencer, hvor det er praktisk at programmet kontrollerer indholdet. For eksempel går det ikke at du selv skriver se side 3&, for når du redigerer teksten kan det jo være at det pludselig skulle være side 4. Ved hjælp af felter kan du få Writer til at opdatere tallet automatisk.
Felter er også nyttige i sidehovedet/sidefoden. For eksempel kan du indsætte et sidetals-felt i sidefoden; så vil det rigtige sidetal automatisk blive vist på alle sider.
Felter beskrives i Kapitel 12.
Kommentarer til teksten placeres normalt nederst på siden (fodnoter) eller på en side for sig selv (slutnoter). I selve teksten er der så en henvisning (et nummer) til fodnoten/slutnoten. Writer styrer selv nummereringen.
Fodnoter og slutnoter beskrives i Kapitel 13.
Normalt skrives teksten (afsnittene) en linje ad gangen under hinanden indtil siden er fuld, hvorefter den fortsætter på næste side. Du kan opsætte teksten på andre måder, for eksempel:
Du kan lave punktopstilling (lister), hvor afsnittene opsættes i nummererede punkter eller med punkttegn, som denne opstilling. Se Kapitel 14.
Du kan lave tabeller, hvor hver celle så indeholder et eller flere afsnit. Se Kapitel 16.
Du kan lave spalter, enten ved at inddele hele siden i spalter eller ved at lave et område med spalter. Kapitel 11Se kapitel 10 og Kapitel 1514.
Udover selve teksten kan du have brug for at indsætte figurer, for eksempel et billede, en graf, eller noget tekst som skal stå for sig selv. Fællesbetegnelsen for disse er rammer . Rammer indsættes på tværs af teksten, og teksten forløber så udenom rammen. Kapitel 17Se kapitel 16 og Kapitel 1817.