2.3. Begreber i tekstbehandling

For at kunne bruge tekstbehandling effektivt skal du forstå de begreber, der indgår. Her er nogle af de vigtigste.

2.3.1. Tegn, afsnit og sider

På en skrivemaskine skriver du én linje ad gangen og skifter derefter linje. Det gør du ikke i et tekstbehandlingsprogram! I tekstbehandling skriver du ikke linjer, men afsnit.

Der foregår nu en arbejdsdeling mellem brugeren og programmet:

Programmet laver altså det typografiske arbejde, men ud fra brugerens instruktioner:

2.3.2. Hård og blød formatering

De formaterings instruktioner du kan give, inddeles i tre grupper:

Man skelner desuden mellem hård formatering og blød formatering.

Hård formatering handler om, at du formaterer et bestemt stykke tekst/afsnit. Hvis du nu f.eks. har 10 overskrifter i din tekst, så skal du formatere alle disse 10 overskrifter hver for sig.

Alternativet er at bruge blød formatering, hvor du én gang for alle angiver hvordan f.eks. en overskrift skal se ud i stedet for at skulle gøre det samme arbejde 10 gange.

Redskabet til at lave blød formatering kaldes typografier. Se Kapitel 9.

2.3.3. Felter

Felter bruges til at indsætte specielle tekster som for eksempel sidetal, datoen, krydsreferencer, hvor det er praktisk at programmet kontrollerer indholdet. For eksempel går det ikke at du selv skriver se side 3&, for når du redigerer teksten kan det jo være at det pludselig skulle være side 4. Ved hjælp af felter kan du få Writer til at opdatere tallet automatisk.

Felter er også nyttige i sidehovedet/sidefoden. For eksempel kan du indsætte et sidetals-felt i sidefoden; så vil det rigtige sidetal automatisk blive vist på alle sider.

Felter beskrives i Kapitel 12.

2.3.4. Fodnoter og slutnoter

Kommentarer til teksten placeres normalt nederst på siden (fodnoter) eller på en side for sig selv (slutnoter). I selve teksten er der så en henvisning (et nummer) til fodnoten/slutnoten. Writer styrer selv nummereringen.

Fodnoter og slutnoter beskrives i Kapitel 13.

2.3.5. Punktopstilling, spalter, tabeller

Normalt skrives teksten (afsnittene) en linje ad gangen under hinanden indtil siden er fuld, hvorefter den fortsætter på næste side. Du kan opsætte teksten på andre måder, for eksempel:

2.3.6. Grafik og rammer

Udover selve teksten kan du have brug for at indsætte figurer, for eksempel et billede, en graf, eller noget tekst som skal stå for sig selv. Fællesbetegnelsen for disse er rammer . Rammer indsættes på tværs af teksten, og teksten forløber så udenom rammen. Kapitel 17Se kapitel 16 og Kapitel 1817.