Kapitel 9. Typografier/Stylisten
Dette kapitel handler om blød formatering af tegn og afsnit ved hjælp af typografier. Begge typer gennemgås på én gang, da de er relaterede.
9.1. Teori: Hård og blød formatering; typografier
Her er et skærmbillede fra Writer:
Det fremgår, at der er to forskellige slags afsnit i denne tekst, og de er formateret på hver sin måde:
-
De to overskrifter er formateret med en sans serif skrifttype, i en stor og fed variant. Desuden er de udstyret med en ramme i en bestemt tykkelse.
-
De tre afsnit med brødtekst er formateret med lige margener, orddeling slået til og indrykning i venstre side, pånær den første linje (det kaldes hængende indrykning ). Desuden er der en afstand mellem afsnittene.
For at formatere teksten sådan kan du tage ét afsnit ad gangen og så bruge de formateringsredskaber som er omtalt i Kapitel 7kapitel 6 og Kapitel 87. Dette kaldes hård formatering og betyder at du skal:
-
Lave det samme arbejde flere gange.
-
Huske alle detaljer i formateringen næste gang du f.eks. laver en ny overskrift.
-
Ændre formateringen alle steder hvis du beslutter dig for at ændre en detalje.
Redskabet til at løse disse problemer hedder typografier ( styles på engelsk). En typografi er en navngivet kasse som rummer en formatering. For at formatere et afsnit på en bestemt måde skal du blot angive hvilken typografi du vil bruge. I ovenstående tilfælde kunne du have to typografier, som vi kunne kalde Overskrift 1 og Brødtekst.
-
For at formatere en overskrift på den rigtige måde skal du blot angive, at den skal have typografien Overskrift 1; du behøver altså ikke huske på, hvad typografien indeholder, kun dens navn.
-
Hvis du senere ændrer typografien Overskrift 1, så ændres automatisk alle de afsnit som er formateret med den overskrift.
Når du anvender typografier siger man, at du bruger blød formatering, fordi du formaterer på et højere niveau, hvor du ikke skal angive de hårde detaljer direkte.
Den type typografier som er omtalt ovenfor kaldes afsnitstypografier . En afsnitstypografi indeholder både afsnitsformatering og tegnformatering/skrifttyper.
Tilsvarende er der tegntypografier , som kun indeholder tegnformatering/skrifttyper. Tegntypografier bruges, når det ikke er et helt afsnit, der skal formateres.