A.17. POSIX Shell

Det bør ikke kræve nogle særlige forberedelser for at komme i gang med at programmere i POSIX Shell på Linux da en af de grundlæggende ideer med Linux netop er at det skal overholde POSIX-standarden. POSIX-kommandofortolkeren er programmet /bin/sh.

Første linje i et program skrevet i POSIX Shell bør være:


#! /bin/sh
Mellemrummet mellem udråbstegnet og skråstregen er ikke obligatorisk, men nogle Unix-varianter forventer at kommandofortolkerprogrammer starter med de fire bytes 35, 33, 32, 47 (svarende til strengen "#! /" kodet i ISO-646) og ikke bare de to bytes 35, 33 (der svarer til strengen "#!" kodet i ISO-646). Så hvis dit program skal vidt omkring, er det værd at bruge udgaven med mellemrum.