Ordliste

fri standard

En fri standard overholder følgende krav:

  1. Ingen restriktion på anvendelse.

  2. Ingen restriktion på implementation.

  3. Bevarelse af standardens integritet.

  4. Fri tilgængelighed til standarden.



ad 1) En standard må ikke sætte begrænsninger på hvor standarden kan finde anvendelse, og heller ingen begrænsninger på hvad man må gøre ud over hvad standarden foreskriver. (cirka open source-definitionen punkt 5 og 6)

ad 2) Der må ikke være restriktioner på hvem der må implementere standarden, hvordan den implementeres, eller hvordan implementationen licensieres. Dette hindrer blandt andet at åbne standarder anvender patenterede algoritmer. (cirka open source-definitionen punkt 5 og 6, giver mulighed for at anvende OSD-licenser på implementationen)

ad 3) En standard må kræve at der tydeligt skal gøres opmærksom på hvor implementationen går ud over hvad standarden implementerer. (cirka open source-definitionens punkt 4)

ad 4) Det skal være tilladt af videredistribuere hele eller dele af standarden. (cirka open source-definitionens punkt 1)

Se i øvrigt Peter Makholms skriblerier om åbne og frie standarder (http://peter.makholm.net/skriblerier/openstandards) for en uddybning af denne definition.

frie programmer

Programmer der distribueres efter "Open Source"-reglerne. Kort fortalt går det ud på at hvis du har fået et frit program, så:

  • Må du frit sælge eller videregive programmet.

  • Har du ret til at få kildeteksten til programmet.

  • Har du ret til at videreudvikle programmet.



GNU Compiler Collection (GCC)

GNU-projektets oversættersystem. Det kan oversætte adskillige programmeringssprog til nok endnu flere forskellige platforme. Fidusen ved GCC er at oversættersystemet er delt i to dele; "forenden", hvor der findes en til hvert programmeringssprog, og "bagenden", hvor der findes en til hver platform. Og kommunikationen mellem for- og bagende sker på en form der er uafhængig af både programmeringssprog og platform.

åben standard

En åben standard overholder de første tre krav til en fri standard, men behøver ikke nødvendigvis at kunne distribueres frit.