2.5. Apache webserveren

Apache er verdens mest anvendte webserver. Den følger standard med Linux, og findes desuden til alle andre UNIX systemer. Ofte sker det under installationen af Linux, at Apache er installeret uden, at du har lagt mærke til det. Hvis din maskine ikke skal fungere som webserver, har du kun brug for Apache, hvis du vil lege med CGI-scripts, PHP eller andre smarte ting (hvor du for alvor skal passe på din sikkerhed). Tjek om du kører Apache eller en anden webserver på port 80 (kan være andre steder såsom port 8080) ved at skrive


[robin@sherwood robin]$ telnet MASKINNAVN 80

og så skriv f.eks. "?" og tryk retur. Ser du noget HTML kode, så er der en webserver. Apache er meget stabil og gennemtestet, men tænk over, om du behøver den.