5.3. En gennemgang trin for trin

Denne tutorial er inddelt i 4 afsnit. I første afsnit viser jeg, hvordan det tager sig ud for brugeren, samt kort introducerer dig for problemstillingen. Afsnittet indeholder en kort gennemgang af begrebet sessioner samt en overordnet gennemgang af den database, vores eksempel bygger på.

I andet snit gennemgås, hvordan du opretter databasen i MySQL. I afsnittet vil du få vist, hvordan du opretter databasen og de nødvendige tabeller. For en egentlig gennemgang af MySQL kan du med fordel læse i Afsnit 6.3.

I tredje afsnit vil jeg så gennemgå, hvordan tingene hænger sammen, og det er her, jeg vil vise dig, hvordan man får PHP til at arbejde i baggrunden. I afsnittet vil du kunne se kildeteksten til eksemplet, og jeg vil prøve efter bedste evne, at forklare hvordan det virker.

I fjerde og sidste afsnit vil jeg kort komme ind på, hvad der endnu mangler i eksemplet samt komme med anvisninger på, hvor du kan finde yderligere materiale om PHP.

For at du ikke skal skrive det hele ind selv, kan du her hente en fil med alle eksempel-filerne. Adressen hvor de ligger er Linuxbogens hjemmeside hos SSLUG: cvs.linuxbog.dk/