| Linux - Friheden til at vælge grafisk brugergrænseflade: Version 1.2 - 25/01-2004 | ||
|---|---|---|
| forrige | Kapitel 3. Rene WM'er | næste |
amiwm er et forsøg på at efterligne vindues-systemet fra Amiga computeren. Nogle eksempler på den oprindelige vare findes her.
Hent kildeteksten:
linux% wget ftp://ftp.lysator.liu.se/pub/X11/wm/amiwm/amiwm0.20pl48.tar.gz |
Pak kildeteksten ud:
linux% tar xzvf amiwm0.20pl48.tar.gz linux% cd amiwm0.20pl48/ |
Oversæt og installér programmet:
linux% ./configure && make && su -c 'make install' |
Hvis du foretrækker bare at hente en rpm-pakke, så findes der færdige rpm-pakker på rpmfind.
For at bruge amiwm lagde jeg denne .xsession-fil i mit hjemmekatalog og sørgede for at den var kørbar (chmod +x ~/.xsession). Filen bruger programmet ` xv ` og billederne 14-colibri-1.gif og City_Xers_kassevogn.jpeg (billederne leder den efter i hjemmekataloget). Jeg skrev også opsætningsfilen .amiwmrc for at få amiwm til at virke som jeg er vant til at en windowmanager virker.
Eksempel på en .xsession-fil:
#! /bin/sh
xterm -geometry +20+20 &
xv -root -rmode 5 -8 -rbg white ${HOME}/Colibri-1.gif -quit &
xv -geometry -100+75 ${HOME}/City_Xers_kassevogn.jpeg &
exec amiwm
|
Eksempel på en .amiwmrc-fil:
Screen "Første" Screen "Anden" Screen "Tredje" AutoRaise yes Focus clicktotype |
Sådan ser amiwm ud:
Amiwm har arvet en feature fra den originale Amiga - de virtuelle skriveborde ligger "bagved" hinanden, så man kan få de andre skriveborde frem ved at trække de aktuelle skrivebord ned. Sådan her:
Når amiwm er installeret kan man få en grundig vejledning i opsætningen af amiwm med kommandoen
linux% man amiwm |
Man kan vælge mellem "followsmouse", "sloppy" og "clicktotype" som politiker for hvordan amiwm skal tildele vinduer fokus. Jeg bruger:
Focus clicktotype |
Man kan vælge mellem at vinduer automatisk bliver hævet når de får fokus eller at de først bliver hævet når man klikker på rammen. Sammen med "clicktotype" foretrækker jeg at de automatisk bliver hævet:
AutoRaise yes |
Amigaens tilgang til flere virtuelle skriveborde er fascinerende. Med de følgende linjer i ".amiwmrc" opretter jeg tre virtuelle skriveborde:
Screen "Første" Screen "Anden" Screen "Tredje" |
Når amiwm starter ser jeg bare "Første", men når jeg trækker "Første"s titelbjælke ned viser det sig at der gemmer sig endnu et skrivebord bagved. Hvis jeg så gør et vindue til en ikon kan jeg trække det over på et andet skrivebord.
Ved at klikke på ikonen ude til højre på skrivebordenes titelbjælker ændrer jeg på skrivebordenes rækkefølge, så et andet skrivebord kommer øverst.
Man får systemmenuen frem ved at trykke højre musetast ned på et skrivebords titelbjælke.
Amiwm's forfatter har en samling skærmskud.