Kapitel 6. Displaymanagers

6.1. XDM

XDM er den oprindelige displaymanager og er dermed den mindste fællesnævner for hvad en displaymanager skal kunne. XDM følger med som en del af XFree86 og har ingen afhængigheder ud over standardbiblioteker. XDM implementerer ikke overflødige ting, det er en displaymanager og ikke andet.

Den mest synlige opsætningsmulighed er at XDM kan sætte et logo ind i login-boksen og XDM giver ikke brugeren andre smarte valgmuligheder end at skrive sit brugernavn og kodeord.

Figur 6-1. XDM login-billed

Selv ikke den lyseblå baggrundsfarve tager xdm sig af. Den bliver lavet fra et shell-script xdm kalder under opstarten.

6.1.1. Opsætning af XDM

Opsætningen af XDM foregår i en række tekstfiler, der normalt vil være placeret i /etc/X11/xdm. Den primære konfigurationsfil er xdm-config. I den er der henvisninger til hvad de andre konfigurationsfiler hedder samt hvordan XDM opfører sig som displaymanager

Ud over henvisninger til de andre filer er det vigtigste i denne fil at man kan slå muligheden for at skulle lege displaymanager for andre maskiner ved at sætte XDM til at lytte på port 0.


! SECURITY: do not listen for XDMCP or Chooser requests
! Comment out this line if you want to manage X terminals with xdm
DisplayManager.requestPort:     0


Udseendet af ens loginbilled kan styres fra Xresources Her kan man sætte op hvad den skal skrive, hvile fonte der skal bruges og man kan sætte et logo på.


xlogin*greeting: Velkommen til hven.sslug.dk
xlogin*namePrompt: \040\040\040\040\040\040\040Login:

xlogin*fail: Login incorrect

xlogin*logoFileName: /etc/X11/xdm/pixmaps/sslug.xpm
xlogin*greetFont: -adobe-helvetica-bold-o-normal--14-140-75-75-p-82-iso8859-1
xlogin*font: -adobe-helvetica-medium-r-normal--12-120-75-75-p-67-iso8859-1
xlogin*promptFont: -adobe-helvetica-bold-r-normal--12-120-75-75-p-70-iso8859-1
xlogin*failFont: -adobe-helvetica-bold-r-normal--12-120-75-75-p-70-iso8859-1


Så findes der en række shell-scripts som XDM kører på forskellige tidspunkter

  • Xsetup: Udføres når XDM laver en login-skærm

  • Xstartup: Udføres, som root, når en bruger har logget ind

  • Xsession: Udføres, som brugeren der har logget ind, efter Xstartup

  • Xreset: Udføres, som root, når en brugers session afsluttes



Normalt kører man en xconsole fra Xsetup og man kan også skifte farve fra X11-grå med programmet xsetroot

Xstartup og Xreset kan bruges til at sørge for at man kan se at brugeren er logget ind. Dette kan gøres med programmet sessreg der vedligeholder utmp- og wtmp-filer.

Xsession kan sætte noget standardopsætning op. Den bør altid slutte med at udføre brugerens egen $HOME/.xsession som kan starte en windowmanager op.

6.1.2. Er XDM stadigvæk brugbar?

Det første man skal overveje er hvor tit man egentlig arbejder på selve login-skærmen? Det er ikke ret ofte. Derfor gør det ikke særlig meget at den ikke har så mange fancy features.

Så skal man overveje hvad man mangler? Man kan måske mangle en pæn knap der siger 'luk maskinen ned' hvis det er en arbejdsmaskine. De shell-scripts XDM bruger giver dog en fleksibilitet der gør sådan en knap let at lave.

Jeg vil derfor absolut mene at XDM stadig er brugbar som displaymanager.