4.5. Window Maker

Window Maker er, ligesom Afterstep, lavet med henblik på at efterligne NeXTSTEP's look and feel. Window Maker er noget yngre end Afterstep, og har hentet en del inspiration fra denne. "Wharfen" er dog erstattet af et noget anderledes docking system, selvom de to ting ved første blik ligner hinanden af udseende.

Window Makers hjemmeside oplyser at den kan integreres med The GNUstep Desktop Environment, KDE eller GNOME.

Sådan ser Window Maker ud:

Figur 4-25. WindowMaker

4.5.1. Installation

Window Maker fulgte med i Red Hat 7.3 som standard, og RPM'ner evirker stadig til Red Hat 9. Måske følger den også med andre distributioner. Ellers kan man hente kildeteksten fra ftp://windowmaker.org/pub/ og installere den med kommandoerne:


tar xvzf WindowMaker-0.80.2.tar.gz
cd WindowMaker-0.80.2:
./configure
make
su -c "make install"
Disse kommandoer vil installere Window Maker i /usr/local. Hvis man vil have filerne til at ligge et andet sted må man give ./configure argumentet --prefix=/et/andet/sted. Hvis man henter en nyere udgave end 0.80.2, så skal man erstatte 0.80.2 med den nyere udgaves versionsnummer i kommandoerne ovenfor.

4.5.2. Opsætning

Opsætningsværktøjet kommer frem når man dobbeltklikker på denne ikon:

Figur 4-26. Opsætning af WindowMaker



Man kan også starte det fra menuen ved at vælge punktet "Appearence" -> "Preferences". Det er indrettet med en vandret række ikoner der viser symboler for de forskellige underkategorier, f.eks. er der billede af et tastatur der hvor man kan sætte genvejstaster op.

Figur 4-27. wmaker preferences

Det anbefales at man kigger alle punkterne igennem, da det ikke er helt indlysende, hvor man finder hvad. Ofte skal Window Maker genstartes før ændringerne træder i kraft. Dette kan gøres fra menuen uden at lukke Window Maker ned.

Opsætningsfilerne gemmes i ~/GNUstep/Defaults i brugerens hjemmekatalog. Man kan godt rette direkte i opsætningsfilerne, hvis man foretrækker det. Dette er beskrevet i "Users Guide", kapitel 4 på Window Makers hjemmeside. OBS! Man bør ikke rette i konfigurationsfilerne imens man er inde i Window Maker, da en del opsætning gemmes når man logger ud, således at ens splinternye konfiguration bliver overskrevet.

4.5.2.1. Menu

Applikationsmenuen åbnes ved at trykke på F12 eller højreklikke på skrivebordet.

Figur 4-28. Menuen

Man ændrer i menuen ved at gå ind i opsætningsværktøjet under det punkt hvor der er billede af en menu:

Figur 4-29. Menu ikonen



En redigerbar version af applikationsmenuen kommer nu frem. Brug musen til at trække "Run Program" over i den redigérbare menu for at indsætte et nyt punkt. Dobbeltklik på punktet i menuen for at skrive programmets navn i stedet for "Run Program". Nu kommer menupunktets egenskaber frem i konfigurationsvinduet, og her kan man skrive stien til den applikation, der skal køres, samt definere en tastaturgenvej, hvis det ønskes.

Figur 4-30. Et menupunkt fjernes ved at trække det ud af den redigérbare menu med musen.

4.5.2.2. Docking

Window Maker har mulighed for at "docke" ikoner for programmer, så man let kan starte de programmer op man anvender tit. Dog vil de fleste nok mene at det kræver lidt forklaring før man kan se logikken i det.

Det første man skal lægge mærke de to ikoner i øverste venstre hhv. højre hjørne.

I venstre er det klipsen

Figur 4-31. Klipsen

og i højre hjørne er det dock-ikonen

Figur 4-32. Dock-ikonen

Mht. at docke så virker de næste ens - program-ikoner som indsættes ("dockes") på klipsen bliver kun tilknyttet det aktuelle skrivebord, mens dock-ikoner i højre side gælder for alle skriveborde.

Lad os tage et eksempel. Prøv at få menuen op med højre musetast på baggrunden og vælg "Kør" (eller "Run" hvis det er engelsk). Skriv "emacs" for at starte emacs. Nu kommer der et emacs-program op og en ikon med en GNU i bunden af skærmen. Window Maker genkender en del programmer i forvejen og kan automagisk tildele dem fornuftige ikoner fra ikon-katalogerne (bl.a. /usr/X11R6/share/WindowMaker/Icons). Prøv at minimere emacs ved at trykke på knappen i øverste venstre hjørne. Nu skulle der gerne være to GNU-ikoner i bunden af skærmen. Det ikon uden tekst i toppen anvendes til at docke programmet, men det med tekst svarer til det emacs-program som er startet op.

Flyt nu med musens venstre knap nede GNU-ikonet uden tekst op under de ikoner der allerede er i højre side (eller oppe ved klipsen i venstre hjørne). Ikonerne bør nu se ud som følger i højre side.

Figur 4-33. Emacs docked



Man kan ændre ikon eller ændre i kommandoen der bliver udført, ved at højreklikke på ikonen i docken, og vælge "Settings". Flere ikoner kan downloades på http://heily.com/mark/projects/wmaker-icons/

En af de underlige ting med dock-funktionen er at man nu med det nye ikon kan gå der hen og trykke med højre museknap og i menuen vælge "Kør". Dette starter en ny emacs op. Dobbelt-klipper man på GNU-ikonet starter man ikke en ny emacs op som mange ville forvente - man går til en af som allerede er startet op (og vist som ikon i bunden af skærmen). Denne opførsel kan man heldigvis ændre til at der skal startes en ny instans op af programmet nå man dobbelt-klikker på det dockede ikon. På en af GNU-ikonerne i bunden af skærmen eller på rammen af et åbent Emacs-program vælges "Attributter" og i fanebladet i menuen der kommer op vælges "Specifikt for program". Sæt mærket i "No application icon" og vælg "Anvend" og "Gem". Herefter kan man med dobbeltklik på det dockede GNU-Emacs ikon i højre side starte nye Emacs-programmer.

En anden underlig ting ved docken er at den ikke virker på alle applikationer, eller den opfører sig i hvert fald mærkeligt nu og da. Man kan ikke først docke en netscape 6 og derefter en mozilla - de tror de er den samme applikation, og der kommer derfor ikke nogen ikon man kan docke, når man starter mozilla efter at netscape 6 allerede er docket. Man kan se at der lige når at komme en dock ikon, men den forsvinder så over i den eksisterende.

Løsning: Start og dock Mozilla normalt. Start nu netscape med kommandoen


  netscape --name netscape
 

Nu kan netscape dockes separat fra Mozilla.

Et andet eksempel er Eterm (se julekalenderen fra den 15. december for nærmere information om Eterm). Eterm kan fint dockes, men det er kun imens programmet er åbent at ikonen bevares. Når der ikke er nogen Eterm åben, bruges window makers standard ikon i stedet.

Figur 4-34. Eterm ikon når Eterm kører

Figur 4-35. Eterm ikon når Eterm lukkes:

Dette kan naturligvis løses ved at tildele programmet en anden ikon.

Programmet ImageMagick (display) gør noget lignende, blot kan det slet ikke startes fra docken efterfølgende. Tekstbaserede programmer som skal udføres i en xterm (f.eks. pine) virker vist heller ikke så godt. Men de fleste programmer docker uden problemer.

Endelig kan det nævnes at man "undocker" (fjerner) et ikon ved at hive det ud af det sted ikonet er docket. En ikon man gerne vil beholde kan låses ved at højreklikke på den, vælge "Settings", og sætte hak i "Lås". Dette er en rigtig god idé hvis man sætter Window Maker op til andre, som er vant til at bruge et system, hvor ikoner kan trækkes rundt på dekstopppen.

Det kan også nævnes at man på de dockede ikoner men højre mus kan sætte om programmet under ikonen skal startes sammen med Window Maker. Dette kan være rart med ens post-program eller med appletter.

4.5.2.3. Appletter

En af de ting som gør Window Maker cool er deres mange appletter (dockapps) - dvs. småprogrammer som kører i de dockede ikoner i højresiden. Det gør at anvendeligheden af Window Maker stiger en hel del.

Navne på appletter til Window Maker starter typisk med "wm" efterfulgt af 2 til 6 bogstaver, f.eks. "wmnet" eller "wmfire". Jeg finder mine appletter i menuen (højre musetast på baggrunden) "Applikationer"->"WindowMaker"->"applets" (SuSE). På Red Hat er der ikke rigtig nogen appletter med som standard.

Et par af de mere anvendelige appletter er:

  • wmtop : Viser de tre mest CPU-krævende processer

  • wmnet : Viser netbelastningen

  • wmcdplay : Lille med anvendelig CD-afspiller

  • wmmixer : Til at justere lyd-mixer bla. lydstyrke

  • wmtime : Analogt ur



De fem nævnte appletter kan ses i det følgende billede

Figur 4-36. appletter

En rigtig sød applet er bubblemon, som forestiller en lille gul and der svømmer på noget blåt vand. Vandstanden angiver memory-forbrug imens antallet af bobler er CPU-load. Kan downloades på http://www.ne.jp/asahi/linux/timecop/

Figur 4-37. Bubblemon

Man kan finde flere appletter på http://www.bensinclair.com/dockapp/ eller http://www.linux.org/apps/all/GUI/Window_Maker_Applets.html.

p.s. wmfire er også en sej applet til at vise load på maskinen som en ild. Prøv den selv :-)

4.5.2.4. Genvejstaster

Genveje for actions (raise, lower mv.) sættes op inde i konfigurationsværktøjet der hvor der er billede af et tastatur. Genvejstaster til applikationer sættes op i menu-editoren (se punktet om menuer).

4.5.2.5. Vindueshåndtering

  • Skifte mellem vinduerne:

    Man kan skifte mellem vinduerne med alt+tab, eller man kan midterklikke på baggrunden og vælge fra en liste over vinduerne. Hvis man sætter "Automatic Window Raise Delay" i første billede af konfigurationsværktøjet til en værdi i stedet for OFF, vil vinduerne også komme til at ligge forrest, når man skifter til dem med alt+tab.

    Figur 4-38. Det vindue der har fokus kommer forrest hvis "Automatic Window Raise Delay" er sat til noget andet end OFF

  • Flytte et vindue:

    Træk i titelbaren med venstre museknap. Eller hold "alt" nede og træk hvorsomhelst i vinduet med venstre museknap.

  • Ændre størrelse på et vindue:

    Træk i baren for neden med venstre museknap. I midten kan man kun trække nedad. Ude i siderne kan man også trække diagonalt. Eller hold "alt" nede og brug højre museknap til at ændre størrelse med.

  • Minimere et vindue:

    Klik på firkanten i øverste venstre hjørne Når et vindue minimeres kommer der en ikon frem i nederste venstre hjørne af skærmen. Dobbeltklik på denne for at få vinduet op igen. NB: Tag ikke fejl af denne og dock ikonen (se afsnit om docking).

  • Maksimere et vindue:

    Shift+dobbelt-klik maksimerer vinduet vandret, ctrl+dobbeltklik maksimerer det lodret.

  • Vise et vindue på alle skriveborde (sticky):

    Højreklik i titelbaren giver en menu med vindues-egenskaber. Sticky hedder her "omnipresent" og findes under "options".

  • Rulle et vindue op i titelbaren (shade):

    Dobbeltklik på titelbaren

  • Lukke et vindue

    Klik på krydset i øverste højre hjørne

4.5.2.6. Fokus

Man kan sætte "Input Focus Mode" til enten "Click" eller "Auto" i det første punkt i konfigurationsværktøjet. "Auto" svarer til det der er kendt som sloppy focus i mange andre window managere. Default er "click to focus".

Det er også her man vælger om den skal bruge auto raise, og i så fald med hvor stor en forsinkelse.

Figur 4-39. Fokus

4.5.2.7. Workspaces/virtuelle skriveborde

Window Maker tilbyder et antal workspaces, men man skal oprette dem først. Dette kan gøres i højremenuen under "Workspaces -> New". Man kan skifte imellem workspaces enten med ikonen øverst i venstre hjørne ved at klikke på een af pilene:

Figur 4-40. Workspaces

eller med tasterne alt+1, alt+2 osv. Hvis man sætter "switch workspaces while dragging windows" i Workspace Navigation, kan man desuden trække et vindue "gennem kanten" ind i det næste workspace. Men det virker kun hvis man har et vindue med.

4.5.2.8. Baggrundsbilleder og temaer

Temaer vælger man via Applications menuen, som kommer frem når man højreklikker på skrivebordet. Gå ind under Appearance -> Themes og vælg mellem de præinstallerede temaer. Der er også en lang række styles, som sætter menuen og titelbarens farve og udseende. Prøv dig frem, til du finder een du kan lide. Der er mange flotte.

Flere temaer kan i øvrigt hentes på http://wm.themes.org/.

Baggrundsfarve vælges i "Appearance" -> "Background". Her kan man vælge "Solid" (ensfarvet), "Gradient" eller "Image". Under "Image" kan man vælge mellem præinstallerede billeder. I min installation er der kun ét.

Man kan godt indsætte sine egne baggrundbilleder i menuen. Først skal man kopiere sine baggrundsbilleder til /usr/share/WindowMaker/Backgrounds (fælles baggrundsbilleder) eller ~/GNUstep/Library/WindowMaker/Backgrounds/ (egne baggrundsbilleder). Alternativt kan man indsætte stien til det sted, man har sine baggrunde i Window Makers baggrundsbillede-søgesti.

Sidstnævnte gøres ved at gå ind i opsætningsværktøjet, ind under punktet hvor man redigerer menuer. Her vælges "Appearance" -> "Background" -> "Images", i den redigérbare menu.

Nu kommer et skærmbillede frem hvor man kan rette søgestien, eller indsætte sin egen søgesti. Man kan også rette i den kommando der bruges til at vise baggrundsbilledet med:


wmsetbg -u -t
viser billedet "tiled". Hvis man vil have det "scaled" rettes kommandoen til

wmsetbg -u -s


Når man har fået lavet et udseende man kan lide, kan dette gemmes med "Save Theme" under "Appearance" i menuen.

4.5.3. Dokumentation

http://www.windowmaker.org/documentation.html findes Window Makers dokumentation, herunder "Users Guide", som det kan være nyttigt at læse. Desuden er der en udemærket mailing-liste (på engelsk) der hedder wm-user, se http://www.windowmaker.org/lists.html.

4.5.4. Hvad er det fede ved windowmaker?

Window Maker kræver ikke mange system-ressourcer, og formår stadig at give brugeren en række gode detaljer såsom docking af programmer, animation af menuer, masser af temaer og den er ikke så vanskelig at styre. Den grafiske stil på mange af temaerne er også ganske god.